Travl weekend
Coda har haft en travl weekend. Lørdag blev Coda mentalbeskrevet (resultat på hundeweb) men bedømmerens første kommentar var "Vi ved jo slet ikke om Jeres hund kan gø", så rolig var han.
Coda tog hele beskrivelsen i stiv pote og viste os faktisk det, som vi allerede vidste, nemlig at vores hund har et super sundt temperament.
Søndag skulle Coda igen på banen, da der i vores agility klub blev afholdt klubmesterskab. Normalt er det "mor" der løber med Coda, men pga en hjernerystelse måtte "far" og Coda gå på banen sammen, så vi var noget spændte.
Men men men Coda viste os bare at han er super lige meget føreren og fik sig en velfortjent førsteplads på både spring og agilitybanen, så denne weekend må sige ha´ været noget nær perfekt for vores guldklump.